Tilbage til Alle begivenheder

Sommerbesøg: jordsundhed og forsøg

  • Øm Klostergaard 29 Klostergårdsvej Roskilde, , 4000 Denmark (kort)

Lørdag den 15. juni kl. 13:30 - 16:00 vil dagen handle om jordsundhed og forsøg
I vil få et indblik i vigtigheden af jordsundhed som fokus i vores dyrkningspraksis, igangsatte forsøg i marken og planen for at monitorering og dokumentation. Dette videns-arbejde har både til formål at optimere vores egen dyrkningspraksis i respekt for det lokale økosystem og at inspirere og samarbejde om skalering til andre bedrifter.

Vi glæder os til at byde velkommen til sommereftermiddage fyldt med god stemning og inspirerende snakke på Øm Klostergaard.

Tilmeld dig her.

Tilmelding er gratis, men med et begrænset antal pladser.
Bliver arrangementet udsolgt, kommer der venteliste. Husk derfor at melde fra, hvis i bliver forhindret.

Hvad er sommerbesøg på Øm Klostergaard?

Er du nysgerrig på, hvad Øm Klostergaard er og hvad vi går og laver? Kom forbi til oplæg, kaffe og kage henover sommeren 2024. Vi holder to sommer-arrangementer i år - lørdag den 4. maj om skovlandbrug og markdrift og lørdag den 15. juni om jordsundhed og forsøg. Vi forventer at deltage i Lejres Klimauge igen i år med et større Åbent Hus arrangement.

Sommerarrangementerne er temadage, der skal åbne dørene for vores visioner, tanker og planer med det regenerative potentiale i landskabet. Der vil være oplæg fra teamet på Øm og samarbejdspartnere. Oplæggende vil handle om konkrete tiltag på vores jorde og hvordan vi arbejder med vidensopbygning og skalering af disse tiltag.

Så vil dagene selvfølgelig også byde på kaffe, kage og tid til jeres spørgsmål. I er velkomne til at blive efter arrangementet til en fælles gåtur langs å-løbet.

Sommerarrangementerne er arrangeret med støtte fra Edvard og Ane Agerholms Legat.

Forrige
Forrige
4. maj

Sommerbesøg: skovlandbrug og markdrift

Næste
Næste
7. september

Regenerativ høstfest