Tilbage til Alle begivenheder

Sommerbesøg: skovlandbrug og markdrift

  • Klostergaard ApS 29 Klostergårdsvej Roskilde, , 4000 Denmark (kort)

Lørdag den 4. maj kl. 13:30 - 16:00 vil dagen handle om skovlandbrug og markdrift
I vil få et indblik i planerne for skovlandbrug på Øm Klostergaards arealer, samt en introduktion til samarbejder og skalering af skovlandbrug på andre bedrifter. Vi vil gå i dybden med fordele og udfordringer ved skovlandbrug og lægger op til diskussion om hvordan vi realiserer drømmen om mere skovlandbrug i Danmark.

Vi glæder os til at byde velkommen til sommereftermiddage fyldt med god stemning og inspirerende snakke på Øm Klostergaard.

Tilmeld dig her.

Tilmelding er gratis, men med et begrænset antal pladser.
Bliver arrangementet udsolgt, kommer der venteliste. Husk derfor at melde fra, hvis i bliver forhindret.

Hvad er sommerbesøg på Øm Klostergaard?

Er du nysgerrig på, hvad Øm Klostergaard er og hvad vi går og laver? Kom forbi til oplæg, kaffe og kage henover sommeren 2024. Vi holder to sommer-arrangementer i år - lørdag den 4. maj om skovlandbrug og markdrift og lørdag den 15. juni om jordsundhed og forsøg. Vi forventer at deltage i Lejres Klimauge igen i år med et større Åbent Hus arrangement.

Sommerarrangementerne er temadage, der skal åbne dørene for vores visioner, tanker og planer med det regenerative potentiale i vores landskab. Der vil være oplæg fra teamet på Øm og samarbejdspartnere. Oplæggende vil handle om konkrete tiltag på vores jorde, hvordan vi arbejder med vidensopbygning og skalering af disse tiltag.

Så vil dagene selvfølgelig også byde på kaffe, kage og tid til jeres spørgsmål. I er velkomne til at blive efter arrangementet til en fælles gåtur langs å-løbet.

Sommerarrangementer er arrangeret med støtte fra Edvard og Ane Agerholms Legat

Forrige
Forrige
26. oktober

Konference: Fremtidens Jord

Næste
Næste
15. juni

Sommerbesøg: jordsundhed og forsøg